Rookietur med spejlrefleks og Isaacs første påske

Det er efterhånden noget tid siden at vi har opdateret på KSKR.dk, men denne påske har budt på et nyt opslag, da jeg for noget tid siden, investerede i et spejlreflekskamera og et par gode billeder af guldklumpen er blevet taget i denne forbindelse, som vi selvfølgelig gerne vil dele med jer, i denne lidt specielle tid.

I går var vi et smut forbi ved Gyldendal havn, som også er stedet hvor vi som regel tager på shelter tur – vi fik et par gode billeder, men da jeg stadig er ny med et spejlrefleks, så var det desværre ikke så mange af dem som kunne bruges til fremvisning 😉

I dag har vi været forbi Nørre Vosborg og gå en tur i haven omkring herregården og man kan virkelig se at naturens flotte farver begynder at tage til, nu hvor foråret er over os og her var jeg heldig at der var flere brugbare billeder, end hvad der kom fra turen i går.

Til sidst vil vi blot håbe at I passer godt på jer selv henover påsken og at der, trods de forbehold der nu er, får nogle hyggelige og fantastiske helligedage, vi vil i hvert fald gøre vores for at nyde dem i naturen og fra haven.