Pinsen stod til en tiltrængt tur i familiens tegn

En vaske ægte forlænget familie weekend er ved at nå sin ende, men hvilken fantastisk en af slagsen det har været.

Søndag stod den på en god og lang gå tur, samt frokost ved søerne i Silkeborg, som blev brugt flittigt af en del andre mennesker ligeledes.

Mandag stod på en længere køretur fra morgenstunden, men bød så til gengæld på et væld af eksotiske dyr i den flotte Ree Park på Djursland.

Isaac nød hele turen og det gjorde vi bestemt også!

Ved afslutningen af turen i parken, valgte vi at tage på safari biltur rundt i hele parken og her gjorde Isaac sig helt bestemt bemærket med sine dejlige smil og grin, for personerne bag os fik knap nok set parken, de havde mere travlt med at grine sammen med Isaac.

Vi havde brug for en god omgang kvalitets tid med lillemanden, da han skal starte i dagpleje i morgen, som også betyder at vi så småt skal til at vænne os til, at han ikke længere er hos os 24 timer i døgnet og det er faktisk en ret så underlig følelse, så at vi fik en afslutning på et kapitel med så dejlig en tur, har været rigtig dejligt.

Tiden går alt for hurtigt og inden vi får set os om, så er tiden allerede en anden end hvad den plejer at være, så det er med at samle sig de minder man kan.

Til sidst tog Isaac og jeg en tur i vores spa i haven, for at køle lidt af efter så varm en dag 😉

Herunder ses et hav af billeder fra begge dage.